Så er jeg langt om længe tilbage ved tasterne. En ny computer har erstattet den gamle, som efter 5 gode års tjeneste måtte give op i starten af februar. Timingen kunne have været bedre, da det ikke ligefrem er en dans på roser at være computerløs når man er på egen hånd i et andet land.
Det er heldigvis fortid og jeg er nu tilbage online med en herlig ny maskine.
Rent arbejdsmæssigt fortsætter udvikingen stille og roligt i takt med at jeg får tildelt mere og mere ansvar. Jeg kører nu både de tidlige og sene vagter på egen hånd og er ved at være ganske godt inde i de forskellige systemer og rutiner der følger med hertil. Der er selvfølgelig et godt stykke vej endnu og mange ting der skal læres, men indtil videre har tonen været positiv og tilbagemeldingerne rigtig fine. Jeg kan også mærke at jeg har flyttet mig meget siden jeg sidst sad bag skærmen og fortalte om min daglige gang.
På hotellet kan vi i den grad mærke at vi er gået ind i forårsmånederne. Vi har haft enormt travlt den seneste måned og der har flere gange været fuldstændig udsolgt på både værelses- og konferencefronten. Jeg skal lige love for det kan mærkes når huset er fyldt. Der er er helt andet tempo og alt skal ordnes meget hurtigere for ikke at komme bagud. Det kan være afsinding hårdt og krævende, men på samme tid er det jo også et unikt indblik i en verden af kulturer der støder sammen under ét tag og det er blevet til mange sjove historier og anekdoter fra diverse businessmænd, storshoppende karrierekvinder samt amerikanere i alle størrelser og bredder.
Som jeg skrev i den sidste blog, er det så småt ved at blive hverdag at bo, leve og arbejde her i London. Det er dog en hverdag uden de store udskejelser, da tiden primært går med arbejde og afslapning som konsekvens heraf. Der er bare rigtig rigtig meget arbejde, hvilket jeg jo udemærket var klar over da jeg rejste herover, men jeg må nok indrømme at jeg ikke er videre imponeret over måden hvorpå vagtplanen struktureres. Reglerne mht. vagtplanen herovre er de samme som derhjemme på mange måder. Dog med nogle små men markante forskelle. Herovre skal man også have 2 fridage pr. 5 arbejdsdage, men hvor disse fridage placeres er lidt mere frit for arbejdsgiveren. Det betyder at jeg regelmæssigt har nogle arbejdsperioder uden fridage der er lidt for lange i mit fordrejede skandinaviske velfærdsunivers. Jeg har således haft et par perioder med 7 eller 8 dage i træk uden fridage og imorgen går jeg så i krig med mit andet 9-dages stræk uden fridage inden for den sidste måned. Det er altså lige i overkanten synes jeg. Men nu skal det jo heller ikke blive en lang klagesang, for arbejdspladsen og miljøet er rigtig fin og jeg har det herligt med mine kolleger og nyder generelt at være på jobbet. Den ærgelige konsekvens af de lange stræk er dog imidlertid, at min indlæringsevne fra den sjette dag stortset er væk, da jeg ikke er typen der bare kan suge til sig uden en puster. Det er jo lidt ærgeligt, idet jeg jo trods alt er her iuddannelsesøjemed. Den anden konsekvens, som jeg bestemt synes er værre, er at jeg efter så mange dage i træk på jobbet, ikke har overskud til at få ret meget ud af de som regel blot to fridage der så kommer på den anden side. Der skal bare slappes af og kroppen skal restitueres, så den er klar til endnu en tørn. Det betyder jo uheldigvis at jeg ikke rigtig får gang i det sociale og sjældent får en ordenlig én på opleveren. Det er der ganske enkelt ikke overskud til. Dog er jeg ved glimrende mod og jeg er overbevist om, at det bliver lettere med tiden i takt med at jeg vænner mig mere til jobbet, byen og måden tingene foregår på. Og med det, dagens galde, bevæger vi os lystigt videre mod de mere opløftende beretninger.
Der har dog foregået lidt på den sociale front i form af et par fester. Jeg har haft en rigtig hyggelig aften ude med kollegerne fra hotellet med god middag og en masse drinks.
Og den 28. marts blev det årlige store "Staff appreciation party" afholdt. Det var et helt fantastisk og overvældende gallaarrangement for alle hoteller i kæden med alt betalt. Der blev fløjet folk ind fra hotellerne i USA, Sydafrika og Schweiz blot for at deltage. Vi var vidst omkring 700 spisende gæster til en 3-retters middag med awardshow og et helt fanstastisk band med 10-15 dansere. Arrangementet blev afholdt i den enorme balsal på Hilton hotellet på Park Lane. Tør slet ikke tænke på hvad det må have kostet af afholde sådan et arrangement, men flot, overvældende og pompøst var det hvertfald. Og så var det blot en bagatel at himmelen over London åbnede sluserne på gåturen hjem.
Det glæder mig at høre at I langt om længe er sluppet fri af vinteren og det kolde vejr og nu kan gå foråret og de lysere tider i møde uden sne og salt under sålerne.
Vejret herovre er først lige beggyndt at blive forårsagtigt. Det har været lige ved og næsten utallige gange, men så har kong vinter leveret endnu et gok i knolden på byen med den kolde vinterhammer. Kulden har bare siddet fast som en tunge på en rimdækket lygtepæl. Dog har vi været fri for sne i selve byen. Til det er der simpelthen for meget varme i centrum, men regnen har ingen skrupler og lakerer lystigt byens tage, gader og stræder på næsten daglig basis i øjeblikket.
På mine to fridage igår og idag har vejret dog været fint og forårsagtigt. Idag har været grå men lun, hvorimod igår var en helt fantastisk flot dag med høj sol og 16 grader. Jeg tog en tur ud til Holland Park i det fashionable Kensington med en bog og et par lækre sprøde ginger snap biscuits i tasken. Holland Park er ikke specielt stor, men afsindig charmerende, smuk og hyggelig. Den er stort set turistfri gennem sin lidt afsides placering midt i et fint beboelsesområde, hvor de victorianske palæer og stejle bakker heldigvis gemmer parken for folk der ikke ved den er der. Således fungerer den fantasisk som et fint lille naturligt åndehul midt i al mylderet.
Bogen kom aldrig op af tasken, men på en så fin forårsdag gælder det bare om at suge til sig med alle de herlige dufte, lyde og indtryk. Jeg fandt en gammel bænk i den japanske have midt i parken hvor jeg kunne sidde og nyde et lille fint vandfald indtil en brølende påfugl besluttede sig for at forstyrre den ellers så fredelige forårsstemning.
Fælles for alle parkerne herovre er at de bare er helt afsindigt godt vedligeholdt. Der bliver virkelig ofret ressourcer på at tage vare om de grønne områder og byen tager imod med kyshånd og man kan se at folk virkelig sætter pris på parkerne. Det kunne vi altså godt lære noget af hjemme i København, hvor man lidt for tit bliver mødt af glasskår, skrald og lune brune klumper der ikke er jord.
Med et værelse der trænger til en overhaling og lidt tøjvask der skal klares inden et nyt langt stræk på jobbet starter imorgen, vil jeg slutte denne comeback blog.
Jeg er tilbage inden længe med mere nyt og opdateringer fra livet i London.
Jeg vil slutte med at takke drengene (Krølle, Tuki og Tim), fætter Frederik og mor for Jeres besøg herovre. Det har været en fornøjelse at vise jer rundt og bare nyde selskabet og en smule tiltrængt dansk sprogbrug.
Håber i allesammen har det godt hjemme i Danmark.
Tanker og kærlige hilsner,
Jesper
