Så er det blevet tirsdag aften og jeg er tilbage på kvisten efter ni travle og begivenhedsrige dage.
Som titlen på denne beretning antyder er jeg så småt ved at finde en rytme der minder lidt om en hverdag. Jeg krydser selvfølgelig stadig klinger med nye oplevelser og indtryk hver eneste dag og vil sikkert gøre det længe endnu, men jeg føler alligevel at jeg har et mere fast og bestemt greb om dirigentstokken end for blot en uge siden. Flere nye rutiner har så småt slået rødder og andre er stærkt på vej.
Jeg har på nuværende tidspunkt helt syr på mit morgenprogram der ser ud som følger;
Jeg står op to timer før jeg møder på hotellet, tager et bad og derefter følger den rædselsfulde barbering. Der er ikke noget at gøre - jeg skal være ren og nybarberet hver eneste dag. De fleste vil nok være klar over over at jeg ikke har været helt nybarberet hver dag siden min værnepligt for godt 3 1/2 år siden. Det er altså noget både jeg og min stakkels hud på halsen lige skal vænne sig til. Efter barberingen går turen til morgenmåltidet. Det er ikke et stort et af slagsen, men noget så nødvendigt for at få fjernet de sidste komalignende morgentendenser. Det består typisk af en stor kop te med mælk og honning serveret i en hæslig reklamekop fra chokoladegiganten Cadbury. Teen får selskab af en solid skål ristet müsli og bran flakes med friske bananskiver og hvis tid og sult er, sniger der sig måske en enkelt skive toast ind på scenen. Så er det tid til at hoppe i jakkesættet, de fine sko, en kridhvid skjorte og et fornemt silkeslips nænsomt dekoreret med hotelkædens røde nellikemønster. Derefter følger en hurtig tandbørstning og 40 minutter inden arbejdsstart tager jeg hjemmefra. Det er mere end rigelig tid, men det giver en rar bufferzone og tid til en kop kaffe i kantinen. I øjeblikket møder jeg enten kl. 8 eller 9 om morgenen, men når jeg starter i receptionen starter morgenvagten kl. 7.
Transporten til The Chesterfield foregår til fods og med tube. Jeg skal gå 1 minut fra vores hovedør til Edgware Road station. Derfra tager jeg Bakerloo Line fire stop til Oxford Circus hvor jeg skifter til Victoria Line, som jeg skal køre med et enkelt stop til Green Park, som er fem minutters gang fra hotellet. Det tager som regel 20-25 minutter fra dør til dør, hvilket i London målestok er luksusafstand.
I København er det ganske sjældent at se en 22-årig fyr i stramt jakkesæt og slips med toget om morgenen, men i London er jeg blot én blandt tusinder og atter tusinder klædt i jakkesæt. Hvad enten det er en flok skoleelver på tur eller finansmænd på vej mod bankerne langs Themsens breder er fællesnævneren et pænt og nydeligt jakkesæt. Det er formelt på et helt andet stadie end Danmark og selv gode gamle Emma Gad havde nok set sig omkring med et fornøjet glimt i øjet.
Hvis vi vender blikket mod det lidt tørre og mere praktiske område, kan jeg berette at jeg endelig har fået oprettet en bankkonto i Lloyds TSB, som er en af de ganske store banker herovre. Jeg fik sågar charmeret mig så meget ind på min nye bankrådgiver Shannon, at jeg fik forhandlet mig frem til et par forsikringer oven i købet for et meget beskedent beløb, så det er jo bare herligt. Jeg skal hente mit nye betalingskort i banken imorgen - det bliver rart at slippe for alle de småmønter. Jeg har desuden fået lavet en ret smart opsparingsordning, der automatisk runder op til det nærmeste pund ved brug af betalingskortet og sætter det overskydende beløb ind på min opsparingskonto. Det skal nok give en del når året er omme.
Udover oprettelse af bankkonto har jeg også fået ordnet et par andre praktiske småting. Men, da jeg helst ser at i også har lyst til at læse resten af bloggen, vil jeg undlade at kede jer med en gennemgang af disse i denne omgang og i stedet blot nævne, at jeg er ved at have fint styr på de fleste løse ender.
Arbejdsmæssigt går det rigtig godt. Sidste uge var jeg hos housekeeping for at lære alle de forskellige værelser at kende. Mandag og tirsdag fulgte jeg en af vores rengøringsdamer, Kira, rundt på de forskellige værelser. Det var enormt interessant at opleve hvordan en normal arbejdsdag ser ud for dem og jeg må indrømme, at jeg efter bare en halv dag hos housekeeping fik en helt ny respekt for det arbejde de udfører. Jeg har som så mange andre nok haft et lidt for arrogant forhold til rengøringsfaget - det har jeg så sandelig ikke længere. Onsdag, torsdag og fredag brugte jeg i selvskab med senior supervisoren i housekeeping. Vi brugte det meste af tiden på at vandre hotellet tyndt og sikre at alle værelser levede op til de nødvendige standarder. Alt i alt gav sidste uge mig et rigtig fint indblik i hotellets værelser og opbygning. Dog var det mest iøjnefaldende for hele ugen i en hård og slidende afdeling deres smittende og fantastiske humør. Alle hjalp hinanden, smilede og grinede og det synes jeg er beundringsværdigt når man udfører et job der til tider kan være umenneskelig utaknemmeligt - så herfra ryger hatten af for housekeeping.
Så nåede vi til weekenden. Fra torsdag til søndag havde vi to ekstra samboer i form af Cadija's kusine Suad og hendes veninde Maria. Det betød selvfølgelig at vi fredag skulle i byen allesammen. Vi endte på en trendy bar/club kaldet Pitcher & Piano som er placeret i området omkring Angel tube station. Jeg frygtede lidt at der ville gå hønsegård i showet, da jeg var afsted med 5 piger idet Lisa, Flora og Cadija's gamle sambo også hoppede ombord på festvognen. Det var dog heldigvis ikke tilfældet og det blev en fantastisk hyggelig, sjov og festlig aften krydret med billig alkohol og knap så koordinerede dansetrin.
Lørdag smuttede jeg på en kort solotur til moderne og hammer hyggelige Covent Garden. Her ligger en masse små hyggelige nicheforretninger, som jeg vadede ind og ud af. Jeg fik købt en sjov lampeskærm i pap, som min nøgne sparepære nok skal blive glad for - omend den nok lige skal vende sig til sin nye og en smule alternative indpakning. Senere på dagen mødte jeg pigerne til en kop kaffe i centrum. De havde for tredje dag i streg været på massiv powershopping og kom storsmilende slentrende gemt bag alverdens propfyldte pap- og plastikposer.
Efter endt kaffe drog vi mod lejligheden, kun afbrudt af et hurtigt indkøb i supermarkedet Waitrose. Aftenen stod derefter på middag og hyggesnak i køkkenet og vi faldt én efter én trætte om ovenpå en hård fredag og en lang lørdag med mange kilometer i benene.
Tidligt søndag morgen fløj Suad og Maria hjem til Norge, mens Flora, Cadija og jeg hang fast i vores senge senge som fluer på det der klistrede brune tape. Vi kom først op ved 1-tiden om eftermiddagen, da Cadija's kammerat Daniel kom forbi og hev os ned på den lokale pub, The Green Man, for at se Arsenal tabe til Stoke i FA Cuppen. The Green Man ligger lige overfor lejligheden og fungerer også som hostel, så der er altid ganske mange unge mennesker. Efterfølgende blev det til en kort gåtur i Hyde Park på en flot, kold og klar januardag, som vi brugte de sidste timer af med en film hjemme under dynen.
Det var slut på denne uges lidt forsinkede beretning, men der kommer snart nyt igen.
Jeg har det stadig rigtig godt og nyder tilværelsens herovre.
Det har været en lang dag og jeg er godt træt og brugt. Så nu vil jeg, med jer i tankerne, klappe computeren sammen og trække dynen godt op omkring ørerne og viske godnat.
-Jesper
tirsdag den 26. januar 2010
søndag den 17. januar 2010
Er der allerede gået ti dage?
Det er nu søndag aften og hold op hvor tiden er fløjet afsted. Jeg kan slet ikke forstå, at det er allerede ti dage siden jeg stod på stationen i Gatwick lufthavn og ventede på toget til mit nye hjem. Mit liv havde jeg i hænderne i form af to tunge kufferter. Siden da er kufferterne blevet pakket ud, pakket ned og igår blev de så pakket ud igen, da jeg rykkede ind i mit nye værelse.
Vejret er blevet noget bedre herovre siden sidste indlæg. Det har været ganske lunt, årstiden taget i betragtning og sneen forsvandt ligeså hurtigt som den kom. Vi har haft nogle skønne dage med høj sol og idag har det sågar været helt oppe omkring 10 grader. De næste dage skulle også blive rigtig fine med en temperatur på 7-8 grader og masser af sol. Da det er England skal det dog lige nævnes at det stod ned i stænger hele dagen igår. Så helt rosenrøde er vejrudsigterne trods alt heller ikke.
Jobmæssigt starter showet først for alvor imorgen. Denne uge har været dedikeret til introduktion og diverse småkurser, for hvilke jeg har fået en masse fine stempler i mit nyligt udleverede Passport to Success. Det er en spejderuniform med et fancy navn skaleret ned til pasformat. Hver gang man så har bestået og gennemført ekstra kurser og træning etc. får man et stempel/mærke fra det pågældende kursus i sit pas. Jeg overvejer stadig hvad der skal til for at få øksemærket. Passet bruges desuden som internt id-kort i kæden, da det, udover navn og billede, indeholder alle dine arbejdsdetaljer såsom, stilling, afdeling og hvilket hotel du tilhører.
For at få det hele på plads så alle kan være med, kommer her lidt faktuelle oplysninger om kæden og hotellet:
Min arbejdsplads er The Chesterfield Mayfair Hotel (i daglig tale The Chesterfield).
Det er, hvis jeg selv skal sige det, et hamrende lækkert hotel pakket ind i gammeldags engelsk charme og smukke omgivelser. Det er placeret lige ved Berkeley Square i eksklusive og mondæne Mayfair, hvor luksushoteller som The Ritz og Savoy også er placeret. De nysgerrige kan hoppe en tur på Google Maps og konstatere at det bliver svært at finde en meget mere central belligenhed i London, især hvad angår shopping. Hotellet har 107 værelser fordelt på 7 etager, heraf 13 luksuriøse suiter for at pleje hotellets rigere klientel. The Chesterfield er på Tripadvisor.com blevet kåret til det bedste Luksushotel i England, nummer 4 i Europa og nummer 9 i Verden. Hotellet rummer også en kritikerrost restaurant kaldet Butler's Restaurant.
The Chesterfield er en del en lille kæde kaldet The Red Carnation Hotel Collection. Der spilles på intim luksus, outstanding service og helt vanvittigt gode beliggenheder. Kæden er familieejet og har 13 hoteller, de fleste i England, men også et par stykker i Sydafrika, et enkelt i Florida og et i Geneve.
De nysgerrige kan se billeder og læse mere her:
Kæden: http://www.redcarnationhotels.com/
Hotellet: http://www.chesterfieldmayfair.com/
Mon ikke det var hotelfacts nok for idag...
I onsdags havde jeg min første dag på The Chesterfield. Jeg mødte de folk jeg kommer til at arbejde sammen med til daglig og fik en grundig og detaljeret rundvisning på hotellet. Det var en enormt positiv oplevelse og lover rigtig godt for fremtiden. Alle er så søde og åbne og man kunne med det samme mærke at arbejdsmiljøet er fantastisk. Der var en masse problemer med varmen på hotellet den dag, hvilket pressede folk ret meget. Alligevel var der masser af smil og latter og der kom altid en lille joke, når der var ekstra fart på. Alle hjalp hinanden og mit indtryk er at folk er meget mere end kolleger - de er rigtig gode venner. Jeg er ikke i tvivl om at der nok skal komme hårde perioder, men så er det fantastisk rart at have gode kolleger omkring sig. De kloge siger at man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt, men det tegner i hvertfald rigtig fint og jeg glæder mig til imorgen hvor det går løs for alvor.
I næste uge skal jeg arbejde i housekeeping for at lære værelserne godt at kende og forstå de tidsrammer og rutiner de arbejder under. Det er enormt vigtigt, da det er en afdeling jeg vil komme til at arbejde tæt sammen med når jeg ryger ud i receptionen om et par uger.
Ugen efter skal jeg arbejde i switchboard som ikke er specielt spændende, da det primært handler om at viderestille telefonopkald. Det er dog en rigtig god måde at lære de forskellige kommunikationsveje på og jeg får godt selskab i form af Melissa, en sydafrikansk pige der er tidligere professionel tennisspiller. Derefter skal jeg ud i receptionen, hvor den virkelige træning starter.
Som sagt flyttede jeg ind i den nye lejlighed igår og jeg har allerede haft det meget sjovere her end jeg havde hele ugen i det gamle hus. Mine to flatmates Cadija og Flora er rigtig søde og super sociale. Cadija (udtales kadidja) er 50/50 fra Somalia og Tanzania, men har boet 20 år i Norge, så hun er ligeså skandinavisk som jeg. Floras mor er fra Peru, men hun er vokset op i Frankrig.
Vi holdt indflyttermiddag igår aftes og der kom et par af deres venner over plus Floras kæreste, som er her en gang om måneden, da det kun tager lidt over 2 timer at komme med Eurostar toget fra Paris til London. Vi lavede en kæmpe omgang fajitas, drak en masse vin og øl og fik grinet, diskuteret og snakket om en masse forskelle på lande og kulturer. Et oplagt emne da forsamlingen bestod af to franskmænd, en dansker, en afrikansk nordmand, en polak, en englænder og en jamaicaner. Det var en super hyggelig aften som fortsatte ud på de små timer, så vi alle lidt trætte og klatøjede idag.
Jeg har fået indrettet værelset efter bedste evne med de møbler der er til rådighed. Det er faktisk blevet ganske hyggeligt og der mangler kun et par småting. Såsom en lampeskærm til en ensom, men lystigt lysende sparepære og måske der kan blive plads til et billede eller to på de skaldede vægge. Jeg vil skyde værelset til at være små 15 m2, så jeg har rigtig fin plads, et stort vindue med masser af lysindfald og en fin udsigt. Jeg har et fint lille skrivebord, en rummelig kommode og et lille skab, hvor der er plads til alle skjorterne og resten af antikrøllet. I et ensomt hjørne, ved siden af en lille, lukket og opmuret kamin med fine mønstre, har jeg placeret en gammel træbænk med sort læderbetræk. Sidst men absolut størst har jeg et stort skrummel af en dobbelseng, hvor jeg indtil nu har sovet himmelsk. Da det her er England er der selvfølgelig også væg-til-væg tæpper på alle værelser. Det er altså en fetish jeg ikke helt forstår, for det er sat'me ikke for kønt - til gengæld er her ikke fodkoldt.
Det er en lidt slidt, men charmerende og hyggelig lejlighed. Køkkenet er fint og funktionelt og fungerer ligesom på Kronborggade som fællesrum. Dog med lidt mere plads og et større bord. Badeværelset er fint og alle VVS installationerne er lige blevet fikset, så alt fungerer bare som det skal i modsætning til det gamle hus, hvor et bad primært bestod af en masse hopperi ud og ind under bruseren fordi vandet konstant skiftede fra tilpas til iskoldt til kogende. Vi har også et stort badekar, så der rig mulighed for et afslappende karbad efter en lang dags arbejde, hvilket jeg nok skal blive vant til. Toilettet er placeret for sig selv i et lille rum i entreen.
Status efter ti dage her i London er super positiv. Jeg har fundet et godt sted at bo med et par herlige mennesker, som jeg nok skal få en masse sjove oplevelser sammen med. De første møder med hotellet og kæden har ligeledes været over forventning og sjældent har jeg følt mig så velkommen. Alt omkring mit arbejde og ophold er super tjekket og rigtig godt planlagt, så det har indtil nu været enormt nemt for mig, at hoppe ombord på et maskineri der lader til at være yderst velsmurt og som jeg glæder mig til at blive en integreret del af.
Jeg er ved at være vant til at bo her og føler mig knapt så meget som en turist som jeg gjorde de første dage. Det sociale kommer stille og roligt og der kommer endnu mere fart på når arbejdet starter og jeg lærer folk bedre at kende. Jeg er bestemt ikke bange for at komme til at kede mig. Jeg stortrives og nyder begyndelsen på en ny og spændende epoke, men selvfølgelig tænker jeg også rigtig meget på jer derhjemme.
Håber i har det herligt!
Kærlig hilsen
Jesper
Vejret er blevet noget bedre herovre siden sidste indlæg. Det har været ganske lunt, årstiden taget i betragtning og sneen forsvandt ligeså hurtigt som den kom. Vi har haft nogle skønne dage med høj sol og idag har det sågar været helt oppe omkring 10 grader. De næste dage skulle også blive rigtig fine med en temperatur på 7-8 grader og masser af sol. Da det er England skal det dog lige nævnes at det stod ned i stænger hele dagen igår. Så helt rosenrøde er vejrudsigterne trods alt heller ikke.
Jobmæssigt starter showet først for alvor imorgen. Denne uge har været dedikeret til introduktion og diverse småkurser, for hvilke jeg har fået en masse fine stempler i mit nyligt udleverede Passport to Success. Det er en spejderuniform med et fancy navn skaleret ned til pasformat. Hver gang man så har bestået og gennemført ekstra kurser og træning etc. får man et stempel/mærke fra det pågældende kursus i sit pas. Jeg overvejer stadig hvad der skal til for at få øksemærket. Passet bruges desuden som internt id-kort i kæden, da det, udover navn og billede, indeholder alle dine arbejdsdetaljer såsom, stilling, afdeling og hvilket hotel du tilhører.
For at få det hele på plads så alle kan være med, kommer her lidt faktuelle oplysninger om kæden og hotellet:
Min arbejdsplads er The Chesterfield Mayfair Hotel (i daglig tale The Chesterfield).
Det er, hvis jeg selv skal sige det, et hamrende lækkert hotel pakket ind i gammeldags engelsk charme og smukke omgivelser. Det er placeret lige ved Berkeley Square i eksklusive og mondæne Mayfair, hvor luksushoteller som The Ritz og Savoy også er placeret. De nysgerrige kan hoppe en tur på Google Maps og konstatere at det bliver svært at finde en meget mere central belligenhed i London, især hvad angår shopping. Hotellet har 107 værelser fordelt på 7 etager, heraf 13 luksuriøse suiter for at pleje hotellets rigere klientel. The Chesterfield er på Tripadvisor.com blevet kåret til det bedste Luksushotel i England, nummer 4 i Europa og nummer 9 i Verden. Hotellet rummer også en kritikerrost restaurant kaldet Butler's Restaurant.
The Chesterfield er en del en lille kæde kaldet The Red Carnation Hotel Collection. Der spilles på intim luksus, outstanding service og helt vanvittigt gode beliggenheder. Kæden er familieejet og har 13 hoteller, de fleste i England, men også et par stykker i Sydafrika, et enkelt i Florida og et i Geneve.
De nysgerrige kan se billeder og læse mere her:
Kæden: http://www.redcarnationhotels.com/
Hotellet: http://www.chesterfieldmayfair.com/
Mon ikke det var hotelfacts nok for idag...
I onsdags havde jeg min første dag på The Chesterfield. Jeg mødte de folk jeg kommer til at arbejde sammen med til daglig og fik en grundig og detaljeret rundvisning på hotellet. Det var en enormt positiv oplevelse og lover rigtig godt for fremtiden. Alle er så søde og åbne og man kunne med det samme mærke at arbejdsmiljøet er fantastisk. Der var en masse problemer med varmen på hotellet den dag, hvilket pressede folk ret meget. Alligevel var der masser af smil og latter og der kom altid en lille joke, når der var ekstra fart på. Alle hjalp hinanden og mit indtryk er at folk er meget mere end kolleger - de er rigtig gode venner. Jeg er ikke i tvivl om at der nok skal komme hårde perioder, men så er det fantastisk rart at have gode kolleger omkring sig. De kloge siger at man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt, men det tegner i hvertfald rigtig fint og jeg glæder mig til imorgen hvor det går løs for alvor.
I næste uge skal jeg arbejde i housekeeping for at lære værelserne godt at kende og forstå de tidsrammer og rutiner de arbejder under. Det er enormt vigtigt, da det er en afdeling jeg vil komme til at arbejde tæt sammen med når jeg ryger ud i receptionen om et par uger.
Ugen efter skal jeg arbejde i switchboard som ikke er specielt spændende, da det primært handler om at viderestille telefonopkald. Det er dog en rigtig god måde at lære de forskellige kommunikationsveje på og jeg får godt selskab i form af Melissa, en sydafrikansk pige der er tidligere professionel tennisspiller. Derefter skal jeg ud i receptionen, hvor den virkelige træning starter.
Som sagt flyttede jeg ind i den nye lejlighed igår og jeg har allerede haft det meget sjovere her end jeg havde hele ugen i det gamle hus. Mine to flatmates Cadija og Flora er rigtig søde og super sociale. Cadija (udtales kadidja) er 50/50 fra Somalia og Tanzania, men har boet 20 år i Norge, så hun er ligeså skandinavisk som jeg. Floras mor er fra Peru, men hun er vokset op i Frankrig.
Vi holdt indflyttermiddag igår aftes og der kom et par af deres venner over plus Floras kæreste, som er her en gang om måneden, da det kun tager lidt over 2 timer at komme med Eurostar toget fra Paris til London. Vi lavede en kæmpe omgang fajitas, drak en masse vin og øl og fik grinet, diskuteret og snakket om en masse forskelle på lande og kulturer. Et oplagt emne da forsamlingen bestod af to franskmænd, en dansker, en afrikansk nordmand, en polak, en englænder og en jamaicaner. Det var en super hyggelig aften som fortsatte ud på de små timer, så vi alle lidt trætte og klatøjede idag.
Jeg har fået indrettet værelset efter bedste evne med de møbler der er til rådighed. Det er faktisk blevet ganske hyggeligt og der mangler kun et par småting. Såsom en lampeskærm til en ensom, men lystigt lysende sparepære og måske der kan blive plads til et billede eller to på de skaldede vægge. Jeg vil skyde værelset til at være små 15 m2, så jeg har rigtig fin plads, et stort vindue med masser af lysindfald og en fin udsigt. Jeg har et fint lille skrivebord, en rummelig kommode og et lille skab, hvor der er plads til alle skjorterne og resten af antikrøllet. I et ensomt hjørne, ved siden af en lille, lukket og opmuret kamin med fine mønstre, har jeg placeret en gammel træbænk med sort læderbetræk. Sidst men absolut størst har jeg et stort skrummel af en dobbelseng, hvor jeg indtil nu har sovet himmelsk. Da det her er England er der selvfølgelig også væg-til-væg tæpper på alle værelser. Det er altså en fetish jeg ikke helt forstår, for det er sat'me ikke for kønt - til gengæld er her ikke fodkoldt.
Det er en lidt slidt, men charmerende og hyggelig lejlighed. Køkkenet er fint og funktionelt og fungerer ligesom på Kronborggade som fællesrum. Dog med lidt mere plads og et større bord. Badeværelset er fint og alle VVS installationerne er lige blevet fikset, så alt fungerer bare som det skal i modsætning til det gamle hus, hvor et bad primært bestod af en masse hopperi ud og ind under bruseren fordi vandet konstant skiftede fra tilpas til iskoldt til kogende. Vi har også et stort badekar, så der rig mulighed for et afslappende karbad efter en lang dags arbejde, hvilket jeg nok skal blive vant til. Toilettet er placeret for sig selv i et lille rum i entreen.
Status efter ti dage her i London er super positiv. Jeg har fundet et godt sted at bo med et par herlige mennesker, som jeg nok skal få en masse sjove oplevelser sammen med. De første møder med hotellet og kæden har ligeledes været over forventning og sjældent har jeg følt mig så velkommen. Alt omkring mit arbejde og ophold er super tjekket og rigtig godt planlagt, så det har indtil nu været enormt nemt for mig, at hoppe ombord på et maskineri der lader til at være yderst velsmurt og som jeg glæder mig til at blive en integreret del af.
Jeg er ved at være vant til at bo her og føler mig knapt så meget som en turist som jeg gjorde de første dage. Det sociale kommer stille og roligt og der kommer endnu mere fart på når arbejdet starter og jeg lærer folk bedre at kende. Jeg er bestemt ikke bange for at komme til at kede mig. Jeg stortrives og nyder begyndelsen på en ny og spændende epoke, men selvfølgelig tænker jeg også rigtig meget på jer derhjemme.
Håber i har det herligt!
Kærlig hilsen
Jesper
onsdag den 13. januar 2010
De første dage
Det nærmer sig sengetid på endnu en snefyldt og begivenhedsrig dag i overvældende London.
Jeg ankom hertil i fredags (d. 8/1) og fandt hurtigt ud af at England er et snerydningsmæssigt u-land. Hele landet er på den anden ende, hvilket os semihærdede skandinaver kan gå og more os over - hvertfald indtil de isglatte fortorve også sætter tænderne i én selv.
Fredag, lørdag og søndag var bevidst sat af til en smule tilvænning til mit nye liv. Det er nødvendigt i en by der rummer 7,5 millioner mennesker i centrum og omkring 12-13 stykker i Greater London. Det centrale London rummer altså en 13-14 gange så mange mennesker som centrum af København. Desuden er London hjemsted for mere en 200 forskellige nationaliter, hvor New York eksempelvis "kun" huser omkring 160. Der er så mange indtryk at suge til sig og man kan blive godt ør i hovedet, hvis ikke man tillader sig selv at slå hovedet fra og nyde et stille øjeblik på en af byens mange skønne og hyggelige kaffebarer. Her refereres ikke partout til småhypede Starbucks, da der findes masser af små oaser, der serverer ikke bare bedre kaffe, men også gør det i mere intime og charmerende omgivelser.
Weekenden forløb altså blot med et par ture rundt omkring i byen uden faste destinationer - bare ren og skær faren vild. Om ikke andet så i hvertfald et forsøg på det, da det på trods af byens enorme størrelse stort set er umuligt at fare vild. Der er næsten en tube station på hvert et gadehjørne og de har det tit med at fortælle, hvor du befinder dig.
Hvad angår bolig er jeg p.t. indlogeret i hotellets staff accommodation i et klassisk victoriansk rækkehus. Det har fungeret som en fin base til at starte med, men jeg vil dog kun blive boende her indtil på lørdag d. 16, da jeg ikke kunne forestille mig at bo her i 11 måneder. Folk i huset er generelt ikke specielt sociale og de få der er rejser hjem om halvanden måned. Desuden er huset placeret i et temmelig dodgy område langt ude i det nordvestlige London. Der er et relativ begrænset byliv og der foregår ikke noget særligt herude rent kulturelt. Desuden tager det også alt for lang tid at komme på arbejde herfra.
Jeg er derfor meget glad for at kunne meddele, at jeg efter fantastisk kort tids søgen har været vanvittig heldig og fundet en rigtig fin flatshare med to piger bare 1 minuts gang fra Edgware Road underground station. Jeg besøgte dem igår aftes for at se stedet og møde dem og det klikkede bare rigtig fint lige fra den formelle og skrøbelige kop kaffe til et par hyggelige glas vin og en masse grin senere på aftenen. De sætter samværet og det sociale i højsædet og er samtidig to rigtig interessante bekendtskaber. De er 22 og 24 år og kommer henholdsvis fra Frankrig og Norge, men har opholdt sig i England et godt stykke tid. Den franske pige studerer matematik og den norske pige arbejder med autistiske børn og unge i London.
Jeg flytter ind i det nye værelse på lørdag. Det er fint og stort og har desuden en noget bedre og større seng en det nuværende. Vi er i lejligheden blevet enige om en temmelig liberal besøgspolitik, så der skulle være rig mulighed for indkvartering hos mig, hvis i, som jeg håber meget, planlægger et lille visit. Det tager ikke mere en 10 minutter at komme med tuben til Oxford Circus fra Edgeware Road, så det er altså virkelig centralt og desuden bliver det dejligt nemt for mig at komme til og fra arbejde - også på de mere skæve tidspunkter af døgnet.
Det var slut på denne post. Den næste skulle gerne følge trop om et par dage og kommer primært til at handle om hotellet, kæden, kollegerne og mine første dage på job.
Håber i har det fantastisk og nyder livet allesammen.
Jeg tænker på jer.
-Jesper
Jeg ankom hertil i fredags (d. 8/1) og fandt hurtigt ud af at England er et snerydningsmæssigt u-land. Hele landet er på den anden ende, hvilket os semihærdede skandinaver kan gå og more os over - hvertfald indtil de isglatte fortorve også sætter tænderne i én selv.
Fredag, lørdag og søndag var bevidst sat af til en smule tilvænning til mit nye liv. Det er nødvendigt i en by der rummer 7,5 millioner mennesker i centrum og omkring 12-13 stykker i Greater London. Det centrale London rummer altså en 13-14 gange så mange mennesker som centrum af København. Desuden er London hjemsted for mere en 200 forskellige nationaliter, hvor New York eksempelvis "kun" huser omkring 160. Der er så mange indtryk at suge til sig og man kan blive godt ør i hovedet, hvis ikke man tillader sig selv at slå hovedet fra og nyde et stille øjeblik på en af byens mange skønne og hyggelige kaffebarer. Her refereres ikke partout til småhypede Starbucks, da der findes masser af små oaser, der serverer ikke bare bedre kaffe, men også gør det i mere intime og charmerende omgivelser.
Weekenden forløb altså blot med et par ture rundt omkring i byen uden faste destinationer - bare ren og skær faren vild. Om ikke andet så i hvertfald et forsøg på det, da det på trods af byens enorme størrelse stort set er umuligt at fare vild. Der er næsten en tube station på hvert et gadehjørne og de har det tit med at fortælle, hvor du befinder dig.
Hvad angår bolig er jeg p.t. indlogeret i hotellets staff accommodation i et klassisk victoriansk rækkehus. Det har fungeret som en fin base til at starte med, men jeg vil dog kun blive boende her indtil på lørdag d. 16, da jeg ikke kunne forestille mig at bo her i 11 måneder. Folk i huset er generelt ikke specielt sociale og de få der er rejser hjem om halvanden måned. Desuden er huset placeret i et temmelig dodgy område langt ude i det nordvestlige London. Der er et relativ begrænset byliv og der foregår ikke noget særligt herude rent kulturelt. Desuden tager det også alt for lang tid at komme på arbejde herfra.
Jeg er derfor meget glad for at kunne meddele, at jeg efter fantastisk kort tids søgen har været vanvittig heldig og fundet en rigtig fin flatshare med to piger bare 1 minuts gang fra Edgware Road underground station. Jeg besøgte dem igår aftes for at se stedet og møde dem og det klikkede bare rigtig fint lige fra den formelle og skrøbelige kop kaffe til et par hyggelige glas vin og en masse grin senere på aftenen. De sætter samværet og det sociale i højsædet og er samtidig to rigtig interessante bekendtskaber. De er 22 og 24 år og kommer henholdsvis fra Frankrig og Norge, men har opholdt sig i England et godt stykke tid. Den franske pige studerer matematik og den norske pige arbejder med autistiske børn og unge i London.
Jeg flytter ind i det nye værelse på lørdag. Det er fint og stort og har desuden en noget bedre og større seng en det nuværende. Vi er i lejligheden blevet enige om en temmelig liberal besøgspolitik, så der skulle være rig mulighed for indkvartering hos mig, hvis i, som jeg håber meget, planlægger et lille visit. Det tager ikke mere en 10 minutter at komme med tuben til Oxford Circus fra Edgeware Road, så det er altså virkelig centralt og desuden bliver det dejligt nemt for mig at komme til og fra arbejde - også på de mere skæve tidspunkter af døgnet.
Det var slut på denne post. Den næste skulle gerne følge trop om et par dage og kommer primært til at handle om hotellet, kæden, kollegerne og mine første dage på job.
Håber i har det fantastisk og nyder livet allesammen.
Jeg tænker på jer.
-Jesper
Abonner på:
Kommentarer (Atom)