De første dage

Det nærmer sig sengetid på endnu en snefyldt og begivenhedsrig dag i overvældende London.

Jeg ankom hertil i fredags (d. 8/1) og fandt hurtigt ud af at England er et snerydningsmæssigt u-land. Hele landet er på den anden ende, hvilket os semihærdede skandinaver kan gå og more os over - hvertfald indtil de isglatte fortorve også sætter tænderne i én selv.

Fredag, lørdag og søndag var bevidst sat af til en smule tilvænning til mit nye liv. Det er nødvendigt i en by der rummer 7,5 millioner mennesker i centrum og omkring 12-13 stykker i Greater London. Det centrale London rummer altså en 13-14 gange så mange mennesker som centrum af København. Desuden er London hjemsted for mere en 200 forskellige nationaliter, hvor New York eksempelvis "kun" huser omkring 160. Der er så mange indtryk at suge til sig og man kan blive godt ør i hovedet, hvis ikke man tillader sig selv at slå hovedet fra og nyde et stille øjeblik på en af byens mange skønne og hyggelige kaffebarer. Her refereres ikke partout til småhypede Starbucks, da der findes masser af små oaser, der serverer ikke bare bedre kaffe, men også gør det i mere intime og charmerende omgivelser.

Weekenden forløb altså blot med et par ture rundt omkring i byen uden faste destinationer - bare ren og skær faren vild. Om ikke andet så i hvertfald et forsøg på det, da det på trods af byens enorme størrelse stort set er umuligt at fare vild. Der er næsten en tube station på hvert et gadehjørne og de har det tit med at fortælle, hvor du befinder dig.

Hvad angår bolig er jeg p.t. indlogeret i hotellets staff accommodation i et klassisk victoriansk rækkehus. Det har fungeret som en fin base til at starte med, men jeg vil dog kun blive boende her indtil på lørdag d. 16, da jeg ikke kunne forestille mig at bo her i 11 måneder. Folk i huset er generelt ikke specielt sociale og de få der er rejser hjem om halvanden måned. Desuden er huset placeret i et temmelig dodgy område langt ude i det nordvestlige London. Der er et relativ begrænset byliv og der foregår ikke noget særligt herude rent kulturelt. Desuden tager det også alt for lang tid at komme på arbejde herfra.

Jeg er derfor meget glad for at kunne meddele, at jeg efter fantastisk kort tids søgen har været vanvittig heldig og fundet en rigtig fin flatshare med to piger bare 1 minuts gang fra Edgware Road underground station. Jeg besøgte dem igår aftes for at se stedet og møde dem og det klikkede bare rigtig fint lige fra den formelle og skrøbelige kop kaffe til et par hyggelige glas vin og en masse grin senere på aftenen. De sætter samværet og det sociale i højsædet og er samtidig to rigtig interessante bekendtskaber. De er 22 og 24 år og kommer henholdsvis fra Frankrig og Norge, men har opholdt sig i England et godt stykke tid. Den franske pige studerer matematik og den norske pige arbejder med autistiske børn og unge i London.

Jeg flytter ind i det nye værelse på lørdag. Det er fint og stort og har desuden en noget bedre og større seng en det nuværende. Vi er i lejligheden blevet enige om en temmelig liberal besøgspolitik, så der skulle være rig mulighed for indkvartering hos mig, hvis i, som jeg håber meget, planlægger et lille visit. Det tager ikke mere en 10 minutter at komme med tuben til Oxford Circus fra Edgeware Road, så det er altså virkelig centralt og desuden bliver det dejligt nemt for mig at komme til og fra arbejde - også på de mere skæve tidspunkter af døgnet.

Det var slut på denne post. Den næste skulle gerne følge trop om et par dage og kommer primært til at handle om hotellet, kæden, kollegerne og mine første dage på job.

Håber i har det fantastisk og nyder livet allesammen.

Jeg tænker på jer.

-Jesper